Om ejendommen
Opførelsesår: 1885
Andelsboligforeningens stiftelse: 14. august 1986
Antal boliger: 59
Fælles faciliteter: Vaskeri, brusebad, grøn gård med legeplads, internet og TV
Rantzaushus historie
Nørrebro saneres
Nørrebro var så godt som fuldt bebygget i 1950'erne, men mange af husene var i en elendig forfatning. De dårligste huse lå i den sorte firkant, som man kaldte området mellem Nørrebrogade, Åboulevard/Rantzausgade, Assistens Kirkegård og Søerne. Navnet kom af, at der var usædvanlig mange børn, som døde af ganske almindelige sygdomme i det område.
I slutningen af 1970'erne var mange ejendomme i den sorte firkant så nedslidte, at de stod tomme - hvis de da ikke var besat af slumstormered er protesterede mod de elendige forhold.
Så i 1979 vedtog Københavns Kommune, med overborgermester Egon Weidekamp i spidsen, en helhedsplan for saneringen af området. I løbet af de næste 10-15 år ændrede Nørrebro sig på mange måder, og bydelen fik efterhånden det udseende, vi kender i dag.
Der blev revet ned med hård hånd, så kun de bedste af de gamle bygninger stod tilbage. I stedet blev der bygget nye huse med store lejligheder - men ikke så mange som før. Derfor faldt beboertallet i den sorte firkant fra omkring 23.000 til 12.900 efter saneringen. Samtidig havde mange af de tidligere beboere ikke råd til at bo i de nye huse, så der var også en stor beboerudskiftning.
Saneringen af Nørrebro var tiltrængt. Men resultatet var der ikke mange der jublede over. Tværtimod kom det flere konflikter mellem kommunen og beboerne på Nørrebro. Beboerne ment ikke, at der blev lyttet til deres ønsker og behov, og de protesterede over, at den nye byggestil ikke passede ind i bydelen. Kampen om Byggeren i 1980 er et kendt eksempel på, hvordan frustrationerne flere gange endte i sammenstød med politiet
Rantzaushus var en slumbolig
I dag er det blevet almindeligt at renovere i overensstemmelse med bydelens identitet, og man tager større hensyn til den oprindelige bebyggelse. Det er vores hus et godt eksempel på. Det er ikke længere siden end 1990, at Rantzaushus var et koldt og fugtigt sted at bo. Beboerne havde el-, gas- eller petroleumsvarme og der var ikke indlagt varmt vand i lejlighederne. Vinduerne var så utætte, at potteplanterne dansede i vinduskarmen. Okay, boligafgiften var da også kun på 820 kr. for 39 m2.
Siden da er vores hus blevet renoveret over flere omgange. I 1991 fik vi indlagt varmt vand og centralvarme. Samtidig fik vi nyt tag, facaden ind mod gården blev sat i stand og vi fik bugt med en del hussvamp.
I 1998 "overlevede" vi så endnu et byggeprojekt. Denne gangen fik vi termovinduer, og de sidste toiletter på opgangene kom ind i lejlighederne. Samtidig fik mange af lejlighederne nye køkkendør, fordi der var råd i gulvene. Ind i mellem de helt store omgange har vi løbende lavet forskellige småforbedringer.
Der er stadig mange ting, som kunne være bedre, men det kommer alt sammen hen ad vejen. Indtil da, må vi nok bestemme os for, at det er charmerende.
Om foreningen
Andelsboligforeningen Rantzaushus blev stiftet på en generalforsamling den 14. august 1986.
Huset har 59 lejligheder, to af dem er erhvervsandele, og resten andelsboliger.
Foreningen har en bestyrelse med 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, der vælges på generalforsamling i foråret. Bestyrelsen mødes den første mandag i måneden, hvor de diskuterer aktuelle sager.
Rantzaushus er vores hus
Faktisk ejer du ikke din lejlighed - nej, du ejer en andel i en forening, som ejer en ejendom.
Rent juridisk er en andelsboligforening en forening, der ejer og driver en ejendom på andelsbasis. Det betyder at foreningens medlemmer - andelshaverne - har en andel i foreningens formue, og samtidig har den enkelte andelshaver brugsret til en lejlighed i ejendommen. Du har altså en brugsret, der på mange måder ligner den ret en lejer har. Men samtidig har du større mulighed for indflydelse på din bolig gennem andelsforeningens kollektive selvstyre.
Selv om vi ejer huset sammen, er det for besværligt, hvis alle andelshavere skal skrive under på hver eneste regning eller deltage i husets daglige drift. Derfor holder vi generalforsamling og vælger en bestyrelse.
Generalforsamlingen
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
Normalt bliver den holdt én gang om året, og det er er, vi tager alle de store beslutninger. På generalforsamlingen er der en fast dagsorden. Blandt andet gennemgår og godkender vi bestyrelsens beretning, årsregnskab og driftsbudgettet. Desuden stemmer vi om forslag fra administrationen eller andelshaverne. Det kan være forslag om ændringer af vedtægter eller istandsættelse af huset.
Hvis du har et forslag, skal du sørge for, at bestyrelsen får det skriftligt senest otte dage før generalforsamlingen. Så kan det komme ud til alle andelshavere mindst tre dage før.
Din stemme er vigtig
Hvis du ikke kan komme til generalforsamlingen, og der skal være afstemning om et forslag, vil vi andre sætte stor pris på, at du giver en fuldmagt til din nabo eller et bestyrelsesmedlem. I vores vedtægter står det nemlig, at en afstemning kun er gyldig, hvis 2/3 af andelshaverne er til stede ved generalforsamlingen. Din fuldmagt gælder på samme måde, som hvis du var mødt op til afstemningen.
Hvis 2/3 af medlemmerne ikke er repræsenteret, skal der indkaldes til endnu en generalforsamling, hvor forslaget så kan vedtages af 2/3 af dem, der møder op, uanset hvor mange der kommer.
Bestyrelsen
På generalforsamlingen vælger vi en bestyrelse blandt beboerne. De fører beslutningerne fra generalforsamlingen ud i livet og repræsenterer foreningen i den daglige ledelse.
Bestyrelsen består af en formand, fire almindelige medlemmer og to suppleanter. Bestyrelsesmedlemmerne bliver valgt for to år ad gangen. Der vælges to bestyrelsesmedlemmer det ene år, og to det næste år, så der hele tiden er nogen, der har prøvet at sidde i bestyrelsen i mindst et år. Formanden bliver også valgt for to år af gangen. Vil du være med i bestyrelsen, kan du stille op på generalforsamlingen.
Boligafgifterne
Når du bor i en andelsforening, betaler du en boligydelse. Størrelsen på boligydelsen for hele ejendommen, bestemmes på generalforsamlingen. Derefter bliver den så fordelt på hver enkelt andel efter lejlighedens størrelse. Den største del af boligydelsen går til at betale afdrag på ejendommens forskellige lån, resten bliver brugt til at betale udgifter til drift og vedligeholdelse, skatter, forsikringer, løn og honorarer til administrationen, vicevært osv. Er det strengt nødvendigt, kan bestyrelsen regulere boligydelsen med o til 10 %, uden at indkalde til generalforsamling.
Vand- og varmeafgift
Samtidig med boligydelsen betaler vi et acontobeløb til vand og varme.
Omkring 1. maj bliver vand- og varmemålerne aflæst. Et par måneder senere kommer der en opgørelse over, hvor meget du har brugt og måske også en regning eller en check, hvis acontobeløbet ikke svarer til dit forbrug. Du får også Grønt regnskab med grafer og udregninger, der bl.a. viser, hvor stort dit forbrug er i forhold til de andre beboere. Som en af de første boligforeninger er vi nemlig med i et miljøprojekt med Københavns miljø- og energikontor, KMEK. Projektet går ud på at indføre grønne regnskaber i boliger, ligesom dem alle danske virksomheder har skullet lave de seneste år. Fordelen for os er, at vi får styr på hvor meget energi vi bruger både samlet og hver for sig. Samtidig får vi også et gratis system, som vi kan bruge, når det grønne regnskab bliver lovpligtigt. Og det er jo både herligt for både miljøet og pengepung.
Fællesarbejde
To gange om året indkalder bestyrelsen til fællesarbejde, hvor alle andelshavere deltager i forskellige former for vedligeholdelse og forbedringer af vores hus.
Fællesarbejdet ligger altid i en weekend, og der bliver indkaldt mindst to uger før. Du skal deltage i 12 timers fællesarbejde om året, fordelt med seks timer på hvert fællesarbejde.
Fællesarbejdet er en god anledning til at møde de andre beboere i huset. Men egentlig er formålet at spare penge på håndværkerudgifter og i sidste ende at holde huslejen nede. Derfor skal du betale et gebyr, hvis du ikke møder op eller kun deltager noget af tiden. Gebyrer svarer til den gældende timeløn for ufaglært arbejde.
Hvis der er en rigtig god grund til, at du ikke kan deltage, skal du give besked til formanden. Som regel kan bestyrelsen finde noget arbejde du kan udføre på et andet tidspunkt. Men er der ikke andet, bliver du nød til at betale.