Om boligerne

Andelsboligforeningen Rantzaushus har 59 lejligheder. To af dem er ehvervsandele, og to af lejlighederne er stadig lejeboliger. Først når lejerne flytter, kan de blive solgt som andele.

Foreningen råder over kælderrum. Der hører ikke et kælderrum til hvert lejlighed, så vi deler dem, der er. 

I de oprindelige lejligheder var der hverken bad eller toilet i lejligheden. I dag er der toilet i alle lejligheder, men langt fra alle lejligheder har etableret bad. Til gengæld har vi to baderum i kælderen - og Sjællandsgade Bad, der byder på saunagus og karbad, lige om hjørnet. Vi har også fælles vaskemaskiner og tørretumbler.

TV og internet indgår i boligafgiften.

Vores hus er gammelt, men vi holder det løbende ved lige. Der er nyt tag og nye vinduer og tyverisikrede døre i alle lejligheder.

Vi har ingen venteliste på boliger i foreningen, men du kan holde dig orienteret om boliger til salg her på siden.